Vincent van Gogh – Et brev til søster Wilhelmina.
[Arles, sandsynligvis .8 september 1888 r]
[…] Jeg har netop afsluttet et lærred, der viser interiøret i en natcafé oplyst af lamper. Et par stakkels natvandrere sover i et hjørne. Rummet er malet rødt, i midten, under gaslampen, grøn billard, kaster en kæmpe skygge på gulvet. Der er omkring seks eller syv forskellige roser i dette lærred – lige fra blodrød til sart pink; de er en opposition til så mange blege og mørkegrønne.
Jeg sendte Theo en tegning af dette maleri i dag, ligner en japansk "crepe".”. Theo skriver til mig, at han gav dig noget japansk. Dette er naturligvis den bedste måde at forstå retningen på, hvilket lyst og farverigt maleri nu har valgt.
Jeg har ikke brug for japansk her, fordi jeg konstant siger til mig selv, Jeg er her i Japan. Og så skal jeg bare åbne øjnene og bare male det, som imponerer mig.
Har du set en lille smilende maske hos os?, tyk japansk kvinde? Denne lille maske har et forbløffende udtryk. Jeg håber, at du overvejede at tage et af mine malerier til dig selv? Jeg er meget nysgerrig, hvilken du valgte. Skal være hvide hytter i grønt, under den blå himmel, som jeg malede hos Saintes Maries, ved middelhavskysten.
Jeg skulle være vendt tilbage til Saintes Maries nu, når der er mange mennesker på stranden. Men jeg har så meget at lave her på stedet. Nu vil jeg absolut male en stjernehimmel. Det synes jeg tit, at natten er rigere på farver end dagen, i lilla, blå og de mest intense grønne. Hvis du er opmærksom på det, du vil se, at nogle stjerner er citrongule, andre lyser lyserøde igen, blå, grøn og forglemmigej-blå. Uden at dvæle ved det længere, kan tydeligt påvises, at for at male stjernehimlen er det ikke nok at sætte hvide punkter på marineblå sort. Mit hus her er malet udvendigt i en smørgul farve med skarpe grønne skodder; står i fuld sol på pladsen, hvor er haven med platantræer, lyserøde laurbær- og akacietræer. Indvendigt er huset helt kalket med kalk, og gulvet er af røde mursten. Over det, himlens dybe blå. Jeg kan leve i alt dette og fra- træk vejret, og tænke, og maling. Jeg formoder, at jeg hellere vil længere sydpå, end at vende tilbage mod nord. Det er det, at mit blod kan cirkulere normalt, Jeg har absolut brug for stærk varme. Jeg har det meget bedre her end i Paris.
Jeg er heller ikke i tvivl, at du også holdt meget af Syden. Denne sol trængte aldrig ind i os, os - nordens folk. Der er gået et par dage nu, hvordan jeg startede dette brev og stoppede der. Jeg vender tilbage til det igen. Det blev faktisk afbrudt af arbejdet med et nyt maleri, som jeg startede i disse dage; viser en cafe set udefra om aftenen. Der er mindre drikkefigurer på terrassen. Kæmpe stor, en gul lanterne oplyser terrassen, Ladę, fortovet og kaster lys selv på fortovet, tager en lilla-lyserød nuance. Gavle af huse på gaden, strækker sig under en blå himmel oversået med stjerner, de er mørkeblå eller lilla i farven, og grønt træ. Her er et billede af natten uden sort, og kun med en smuk safir og lilla, og grønt; i dette miljø bliver den oplyste firkant bleg med svovlgul og citrongrøn. Jeg har det meget sjovt med at male om natten, på stedet. Førhen blev det tegnet, og billedet blev malet efter tegningen i løbet af dagen. Jeg foretrækker dog at male tingen direkte. Det er rigtigt, at jeg i mørke kan tage noget blåt for grøn og blåviolet for lilla pink, da kvaliteten af tonen ikke kan skelnes nøjagtigt. Dette er den eneste vej ud af vores konventionelle aften, fra de fattige, vi har dem – hvidt lys; trods alt giver selv et almindeligt lys os de rigeste gule og orange. Jeg lavede også et nyt selvportræt af mig som et studie, hvor jeg ligner en japaner. Du fortalte mig det alligevel ikke, har du læst Bel Ami Guy de Maupassant og hvad du synes om hans arbejde i øjeblikket. Jeg nævner det, fordi begyndelsen af Bel Ami netop er beskrivelsen af den stjerneklare nat i Paris med de oplyste caféer på Boulevarden, og at jeg malede det samme næsten samme emne nu!
Apropos Guy de Maupassant – jeg synes, det er meget smukt, hvad han gjorde, og jeg kan varmt anbefale dig at læse alt dette, hvad skrev han. At være tydeligt opmærksom på den moderne roman, du burde læse Zola, Maupassant og de Goncourt så hele som muligt. Har du læst Balzac? Her kommer jeg tilbage til ham igen.
Kære søster, Jeg formoder, at naturen nu skulle males efter dens rigdom og pragt. Vi ønsker alle lyst og lykke, håb og kærlighed.
Jo mere grim jeg bliver, gammel, dårligt, syge og fattige, jo mere vil jeg hævne mig, giver en lysende farve, godt matchet, skinner. Juvelerer, før de lærer at lægge ædelstene godt, de bliver også gamle og grimme. Og arrangementet af farver i billedet ja, at vibrere og få mening, det er noget som at arrangere juveler eller finde ud af et outfit. […]