Tyrkiet er et kludetæppe af mange kulturer i vores verden. Her finder vi spor af hetitterne, eksempler på græsk og romersk gammel arkitektur, bygninger fra den byzantinske periode og yderst interessante tyrkiske monumenter. På museer vil vi beundre bl.a. smukke gamle udskæringer, Byzantinske mosaikker og storslåede stykker osmanniske kostumer, efterfølgende udgaver af Koranen og originale smykker. Alt dette hører til den bredt forståede kultur i Anatolien, men det er ikke begrænset til disse spørgsmål alene. Musik spillede en vigtig rolle i det osmanniske hofs liv, som i nutidens Tyrkiet er et populært fænomen. Stor litteratur har efterladt en endnu større arv, med rødder i Seljuk-staten, og alt dette, sammen med den overvældende indflydelse fra den islamiske religion, har sat et permanent præg på folket i Tyrkiet, som direkte blev oversat til deres skikke, altså hverdagen.
Hetitternes og digterstaternes arv
Den første statsorganisme i Lilleasien var den hettitiske stat (XVIII – VIII c. p.n.e.), men allerede før hittitternes ankomst var der handelsstationer her grundlagt af købmænd fra Mesopotamien og Syrien. Deres arkiv fundet på Kultepe (nær Kayseri), skrevet med kileskrift på lertavler, er det ældste litterære monument i Anatolien. Det giver svar på mange spørgsmål om handel, datidens politik og økonomi. Efter hetitternes assimilering og deres overtagelse af kontrol over de tidligere løse bystater, blev den anatolske kultur domineret af dette indoeuropæiske folk. Men en række etniske faktorer blandede de kunstneriske former, og dermed fremkomsten af nyt og originalt, primært i det religiøse liv.
Hetitterne udviklede en polyteistisk og antropomorf religion med et omfattende system af ritualer. Karakteristisk for denne periode er helleristninger lavet efter et bestemt mønster og basrelieffer omkring bymurene og templernes mure (np. helligdom i Yazilikaya). Reliefferne forestillede talrige guddomme (den vigtigste af dem var Tarhunt) og de konger, som tjener dem trofast. Hittitterne efterlod også mange rituelle figurer lavet hovedsageligt af ler eller bronze, som skildrede ikke kun guddomme, men også mennesker og dyr (et fælles tema var hjorten, sandsynligvis anset for at være personificeringen af en eller anden gud).
Der var mange templer i de hettitiske byer, kun elendige rester af, som en moderne turist kan beundre. Bopladserne var bevogtet af volde med tårne, og indgangsporten var ledsaget af statuer af løver, sfinkser eller bare krigere. Hetitterne efterlod en enorm mængde skriftlige dokumenter – ligesom Kultepe købmandsarkiv – i kileskrift på lertavler (de fleste blev fundet i hovedstaden Hattusas). Religiøse tekster dominerer på tavlerne, men der er også politiske og historiske tekster, og endda korrespondancen fra de daværende magthavere.
Efter sammenbruddet af den hettitiske stat kom der en periode i Anatolien, som kan beskrives som "før grækernes ankomst" eller poetisk. Mod sådanne tilstandsorganismer, som Frygia eller Lidia, Hettitiske kultur var uden tvivl påvirket. Men mere og mere drejede det mod vest, de første grækere begyndte at ankomme og dominerede uden større forhindringer (kulturelt set) små asiatiske samfund. Heriblandt f.eks. Lia og Karia; det var sidstnævntes konge, der byggede de berømte bygninger rundt om i verden, Græsk i sin stil, mausoleum (et af verdens syv vidundere). Men lykierne og karerne havde stadig deres eget forfatterskab.