Emir – i islamiske lande, lederen, kommandør, prins – ansvarlig for territoriale enheder eller provinser i en given stat. Emirerne regerede ofte "en stat i en stat", etablere deres egne dynastier.
Empora – galleri eller tribune (hovedsageligt i kirker) løber over gangene og åbner ud til skibet.
Exonarlex (exonarthex) – ekstern narthex, sat foran templets facade (- narteks).
Balkonen er Libanon.
På forsiden – arkitektonisk element i form af en trekant, placeres i klassisk arkitektur normalt over forhallen, kroning af bygningens facade med sadeltag. Fra tidlig moderne tid var frontonet også placeret over døre og vinduer, altre osv., ofte i form af en halvcirkel, brudt eller afbrudt. Frontonets indre felt er tympanon.
Frise – i klassisk arkitektur, den midterste del af entablaturen, mellem - architraven og - gesimsen. Afhængig af den arkitektoniske orden blev frisen opdelt i firkanter, basrelieffelter (tryglify i metopi) eller det var et sammenhængende bælte rundt om bygningen (almindelig eller lettelse)
Gymnasium – i det antikke Grækenland, et sted med øvelser og sportslege for unge mænd, der forbereder sig til militærtjeneste. Senere, i gymnasiet, mødtes de på et kulturelt og videnskabeligt niveau, deraf navnet på gymnasiet, der bruges i Europa – ungdomsskolen.
Gesims – i gammel arkitektur, den højeste del af entablaturen, hviler direkte på frisen. I senere perioders arkitektur en dekorativ strimmel, der rager frem foran væggen.
Badeværelse – offentligt dampbad, med en central del af en overdækket kuppel (sjældnere i dag) og sideværelser.
Han—karawanserajMere.
Harem – i muslimske lande, en del af huset dedikeret til kvinder, hvor kun manden kan komme ind. I de mægtiges palæer og paladser var haremerne nogle gange kolossale i størrelse; der var også tilladt eunukker.
Hellenistisk æra – perioden i den antikke græske civilisations historie fra Alexander den Stores død (323 p.n.e.) indtil det romerske herredømme (30 p.n.e.).
Hippodrome – i det antikke Grækenland en U-formet hestevæddeløbsbane, hvor sæderne var placeret amfiteatralsk. I det gamle Rom blev cirkus bygget på samme måde som hippodromen (np. det berømte Cirkus Maximus).
Imam – præst uddannet inden for islamisk lov og religion, oftest præsiderer fredagsbøn i en moské og muslimske samfund (svarende til en kalif). Imamen udfører forskellige funktioner i forskellige arabiske lande, men altid tæt forbundet med religion.
Imaret-offentligt køkken inkluderet - kulliye, hvor de nødlidende fik gratis måltider.
Leave — leave.
Janitsjare (skulle gerne. Janitsjar – "Ny hær") – udvalgt tyrkisk infanteri dannede ca. 1330 r., tjener kun sultanen. Oprindeligt bestod denne vagt af unge kristne fanger, senere fra sultanens undersåtter af ikke-tyrkisk oprindelse, a od XVI w. også tyrkerne. Janitsjarkorpset blev likvideret ind 1826 r.
Karawanseraj – kro i muslimske lande til rejsende handelsvogne (også kaldet han), placeret på veje eller i byer, oftest af defensiv karakter. Caravanserai blev bygget på en rektangulær plan, med en indre gårdhave, omkring hvilke der var rum til rejsende og dyr, køkkener, kroer og butikker. I midten af gården stod en moské.
Kalif (arabisk. chalifa- "efterfølger") – titlen på Muhammeds efterfølger, gejstlig og sekulær leder af muslimer, øverstbefalende for kalifatets hær (Shi'itter anerkender kun kaliffens sekulære autoritet, i modsætning til sunnierne).
Kapitel- toppen af kolonnen, — søjle eller række, sidder på skaftet, normalt dekorative.
Kibla – retning af Mekka, hvor muslimer henvender sig under bønnen, udnævnt i - moske af - mihrab.
Kollegium – en sultans stiftelse bestående af en moské, teologiske skoler (— medres), spisested (- imarets), badehus (- hamams), bibliotek, hospitaler, basarer og grave (- forstyrrelser) grundlæggeren og hans familie og andre nyttige bygninger.
Rute – et podium i - en moske beregnet til - en imam til at læse Koranen, rigt dekoreret, står i nærheden - mihrabu.
Liwan (iwan, altan) – hvælvet niche i form af en portiko, brugt i islamisk arkitektur. Liwan fungerer som en portal fordybning i - moskeer og - madrasaher.
Mausoleum – storslået, monumental grav; navnet kommer fra Mausoleion – den berømte grav af kong Mausolos i Halikamasa (Bodrum i dag).
Moske – lille - en lokal moské opført i byer, - caravanserais og ad veje; også et bederum i - madrasahs, palæer og paladser.
Moske- en islamisk kultbygning beregnet til bønner, beregnet til at samle alle de troende i en given kommune eller fællesskab. Moskeen består normalt af - avlu, altså en åben gårdhave omgivet af en peristyl, i midten af hvilken der er et badefontæne (— sadirvan), et kuppelhvælvet bederum og – hvis stifteren havde tilstrækkelige midler til finansiering – også andre bygninger (— fakultet). Fra ca. VIII c. hver moske havde mindst én - en minaret.