Skulptur i Østrig

Skulptur i Østrig

Skulpturen har altid afspejlet forandringer, som fandt sted i arkitekturen ved århundredeskiftet. Det berømte alter af Nicholas af Verdun i Klosterneuburg Abbey i Nedre Østrig stammer fra den romanske periode. Der er også nogle smukke gotiske altre i Østrig, udskåret i lindetræ, hvoraf den mest berømte er alteret i St.. Wolfgang, af Michael Pacher (1440-1498).

De fineste skulpturer fra renæssancen kan ses i Hofkirche i Innsbruck. Disse omfatter Maximilian I's grav og imponerende bronzefigurer, blandt hvilke der er flere værker af Albrecht Diirer selv (1471-1528).

Gode ​​eksempler på barokskulpturer omfatter Georg Raphael Donner-fontænen på Wiens Neuer Markt og statuen af ​​Prins Eugen af ​​Savoyen i Nedre Belvedere af Balthasar Permoser. Selv urner til aske var dekoreret med barokke skulpturer, som dem lavet af Balthasar Moll for Maria Teresa og Francis I.. Ganske vist kan alle ovennævnte eksempler på barokkunst findes i Wien, men stilen er synlig over hele landet.

Typiske neoklassiske skulpturer omfatter rytterstatuen af ​​kejser Joseph II på Josefsplatz i Wiener Hofburg. Der er mange springvand dekoreret med billeder af heste i Salzburgs gamle bydel.

Biedermeier-perioden var bedst repræsenteret i møbelindustrien, eksempler herpå præsenteres på Wiener Museum of Applied Arts. Efter Biedermeier blev bøjet træmøbler populære. Teknikken til at bøje træ har hovedsageligt fundet sin anvendelse i stolenes ryglæn. Siden da er bøjet træstolen også kaldet Wienerstolen.

W 1903 r. det såkaldte Wien-værksted blev etableret (Wienerværksteder). Kunstnerne, der arbejder i dem, har skabt en hel række af høj kvalitet, men meget dyre hverdagsting samt tøj og smykker. I dette tilfælde havde æstetiske værdier forrang over praktiske, som viste sig i meget sofistikerede former, som Josef Hoffmanns tesæt i sølv (udstillet på Museet for Brugskunst). En anden fremtrædende figur på Wiener Werkstatte var deres medstifter Kolo Moser (1868-1918).